IT-support elev
Lantmännen Schulstad er Danmarks største bageri Vi har eksisteret siden 1880. Vi var højst sandsynligt på frokostmenuen dengang PS Krøyer malede sine Skagensmalerier, og vi solgte allerede brød i egen butik på Store Kongensgade, da bilen blev opfundet. Og vi her endnu - i bedste velgående, faktisk. Vi bager hvert år mere end 100 mio. brød til kerneglade danskere. Det gør vi 24/7 fra vores to topmoderne bagerier i Avedøre og Pandrup. Vores brød kører vi ud i vores el-lastbiler fra vores distributionscenter i Vejle. Vi er en del af den globale bagerikoncern Lantmännen Unibake, som er en del af Nordeuropas førende koncern indenfor landbrug, bioenergi, maskiner og fødevarer. Sammen med Lantmännen følger vi kornet fra jord til bord og tager ansvar for en bæredygtig produktionskæde, så vi kan garantere det mest smagfulde og naturlige brød. I Lantmännen Schulstad møder du 700 brødnørder, der på trods af vores faglige forskelligheder indenfor bageri, distribution, salg, udvikling og administration, hver dag arbejder for vores fælles mål at forny og forbedre den danske brødkultur.IT-support elev Vil du kickstarte din IT-karriere i en virksomhed, hvor din udvikling er i fokus? Brænder du for at finde tekniske løsninger, hjælpe kolleger og blive en del af et stærkt team? Så har vi plads til dig som IT-support elev i vores IT-afdeling i Hvidovre med opstart i efteråret 2026. Vi skaber plads til dig og din udvikling Som IT-support elev hos os får du mulighed for at: Udvikle dine kompetencer i et professionelt og støttende miljø. Få en hverdag med spændende og varierende opgaver, der udfordrer dig. Arbejde i en virksomhed med plads til forskellighed og med fokus på IT/OT-samarbejde. Blive en del af et engageret team, hvor alle hjælper hinanden og deler viden. Få en mentor, som guider dig igennem forløbet, så du altid føler dig godt klædt på. Din hverdag som IT-support elev Du vil få en vigtig rolle i at sikre, at vores kolleger får den bedste IT business-support i hverdagen, herunder særligt vores produktionslokationer. Vores centrale ServiceDesk er outsourcet, men du vil få en vigtig og synlig rolle tæt på forretningen. Du kommer blandt andet til at hjælpe med lokal og praktisk support, følge op på sager, koordinere med vores eksterne IT-leverandører og sikre, at kollegerne får den rette løsning. Du lærer dermed både den tekniske og den forretningsmæssige side af professionel IT-support. Dine opgaver inkluderer: Installation og konfigurering af hardware, netværk og software Vedligeholdelse og opdatering af IT-systemer Deltagelse i projekter indenfor IT/OT, NIS2, IT- og produktions-sikkerhed, hvor dine idéer og dit perspektiv gør en forskel Business Support og rådgivning om servicemuligheder til slutbrugere både ved fysisk fremmøde og online (Teams) Vi søger dig, der: Har afsluttet eller er i gang med grundforløbet som IT-supporter Arbejder struktureret, tager ansvar og sikrer god koordinering og kommunikation Er serviceminded, imødekommende og god til at lytte og forstå problemstillinger Har interesse for teknologi og lyst til at lære endnu mere om IT/OT-systemer Kommunikerer godt på dansk og engelsk – tysk er en fordel, men ikke et krav Vi tror på, at vores team bliver stærkere med forskellige perspektiver og baggrunde. Derfor opfordrer vi alle med interesse for IT til at søge stillingen. Vi vægter din personlighed, nysgerrighed og lyst til at lære højt. Måske er du særligt nysgerrig på netværk, Microsoft 365, automatisering, cybersikkerhed eller produktions-IT? det vil vi gerne høre om i din ansøgning. Sammen forsøger vi at skabe plads til, at du kan fordybe dig og bringe dine egne idéer i spil. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte IT-chef Simon Nybo på tlf. 40150843.Er du klar til at tage næste skridt? Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Findigo hittar jobben och fyller i ansökan. Du klickar Skicka.
Visa jobbet och ansökUrsprunglig annons: emp.jobylon.com