Team Lead & Senior IT Project Manager

Knowit Sverige Publicerat 4 november 2026
contractonsitesenior
Hos Knowit søger vi en Team Lead til vores afdeling Application Management & Collaboration i Viby ved Aarhus. Her får du mulighed for at kombinere projektledelse hos vores kunder med ansvaret for at udvikle et team af dygtige konsulenter. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi arbejder med IT-projekter og digitale løsninger, og hvor vi tror på, at stærke leverancer skabes af mennesker, der trives, udvikler sig og spiller hinanden gode. Vi leder efter dig, der har solid erfaring med IT-projektledelse og samtidig motiveres af at udvikle mennesker og skabe stærke teams. Du har gerne erfaring med personaleledelse, men vi er også åbne for dig, der gennem flere år har taget et naturligt ledelsesansvar i dine projekter og nu er klar til at tage næste skridt. Det afgørende er, at du både har lyst til at være leder og fortsætte dit arbejde som projektleder hos vores kunder. Hos os er ledelse ikke noget, du laver i stedet for projektledelse – det er noget, du kombinerer med den. 💡 Hvad går jobbet ud på? Som Team Lead i Application Management & Collaboration får du personaleansvar for et team, der i dag består af 12 projektledere og udviklere. Din vigtigste ledelsesopgave bliver at skabe rammerne for, at dine kolleger kan lykkes – både fagligt, menneskeligt og i deres arbejde hos kunderne. Samtidig fortsætter du selv som projektleder på kundeprojekter. Du kommer derfor til at have en hverdag, hvor du både driver egne leverancer, sparrer med kolleger, udvikler kunderelationer og arbejder med teamets trivsel og kompetenceudvikling. Du får blandt andet ansvar for at: - Lede og udvikle dit team gennem løbende dialog, 1:1-samtaler og opfølgning på trivsel og udviklingsmål - Understøtte kollegernes faglige udvikling, karriereplaner og muligheder for at lykkes hos kunderne - Bidrage til rekruttering, onboarding og udvikling af teamets kompetencer - Sikre god ressourceplanlægning og den rette bemanding på kundeprojekter - Sparre med projektledere og udviklere om leverancer, udfordringer og kundesamarbejde - Følge op på kvalitet, økonomi, kundetilfredshed og eventuelle eskalationer - Udvikle eksisterende kunderelationer og identificere muligheder for nye opgaver og mersalg - Bidrage til tilbudsarbejde, pipeline og afdelingens fortsatte vækst Og så er der naturligvis dine egne kundeprojekter. Du vil fortsat arbejde som projektleder og have et aktivt, fakturerbart ansvar hos vores kunder. Fordelingen mellem ledelse og kundeprojekter tilpasses løbende efter teamets og forretningens behov. 🧠 Hvem er du? Vi forestiller os, at du har en solid baggrund inden for IT-projektledelse og ved, hvad det kræver at skabe fremdrift, kvalitet og gode kunderelationer. Du har erfaring med at navigere i projekter med forskellige fagligheder og interessenter, og du trives med at tage ansvar – både for leverancer og for de mennesker, du arbejder sammen med. Vi lægger især vægt på, at du: - Har solid erfaring med projektledelse inden for IT og digitale løsninger - Har erfaring med personaleledelse eller har demonstreret et tydeligt ledelsespotentiale gennem fx faglig ledelse, teamansvar eller udvikling af kolleger - Har god forståelse for IT-projekter, projektøkonomi, leverancekvalitet og kundesamarbejde - Kan skabe struktur, prioritere og sikre fremdrift i komplekse projekter - Har kommerciel forståelse og blik for at udvikle eksisterende kunderelationer - Trives med at samarbejde på tværs af fagligheder – herunder både projektledere, udviklere og tekniske specialister - Har lyst til at kombinere personaleledelse med en aktiv rolle som projektleder hos vores kunder Det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra IT-konsulentbranchen, hvor du har arbejdet tæt sammen med kunder og været vant til at balancere kundernes forventninger med leverancer og forretning. Men du kan også komme fra en intern IT-organisation, hvor du har opbygget solid erfaring med projektledelse og ledelse. 🙌 Hvem er du som leder og kollega? Vi tror på, at god ledelse starter med oprigtig interesse for mennesker. Du skal have lyst til at forstå, hvad der motiverer dine kolleger, hvad de er dygtige til, og hvor de gerne vil udvikle sig. Og du skal kunne skabe et miljø, hvor forskellige mennesker og fagligheder kan lykkes sammen. Du: - Er nysgerrig og lyttende og interesserer dig oprigtigt for mennesker - Skaber tillid og er tilgængelig, når dine kolleger har brug for sparring - Kan sætte retning og skabe klare forventninger uden at detailstyre - Tør tage de svære samtaler og håndtere udfordringer konstruktivt - Er pragmatisk og fokuserer på at finde løsninger, der fungerer i praksis - Deler din viden og hjælper andre med at blive dygtigere - Bevarer roen og overblikket, også når der er travlt Du er en leder, der skaber resultater gennem andre. Du ved, hvornår du skal sætte retning, hvornår du skal udfordre, og hvornår du skal give plads. Du er oprigtigt interesseret i dine kollegers udvikling og forstår, at stærke kundeoplevelser begynder med et team, der fungerer. 🚀 Derfor skal du vælge Knowit Hos Knowit får du mulighed for at kombinere to ting, der sjældent følges ad i samme rolle: at udvikle mennesker og samtidig bevare din faglige forankring som projektleder. Vi er i gang med at videreudvikle vores organisation og skabe endnu stærkere rammer for samarbejde, specialisering og ledelse tæt på hverdagen. Vi tilbyder blandt andet: - En rolle, hvor du både kan udvikle dig som leder og fortsætte med spændende kundeprojekter - Personaleansvar for et team af dygtige projektledere og udviklere, hvor du får reel mulighed for at præge trivsel, udvikling og samarbejde - Mulighed for at sætte dit præg på afdelingens fortsatte udvikling og vækst - Et fagligt stærkt miljø med erfarne konsulenter og specialister, der deler viden og hjælper hinanden - Tæt samarbejde med kunder og mulighed for at udvikle langvarige relationer - En decentral og entreprenant kultur med frihed under ansvar og plads til at tage initiativ - Din daglige

Findigo hittar jobben och fyller i ansökan. Du klickar Skicka.

Visa jobbet och ansök

Ursprunglig annons: careerdenmark.knowit.dk