Team Manager til aften/natholdet i Taulov Pakkecenter
Vil du stå i spidsen for et solidt team i en drift, hvor tempo, kvalitet og mennesker går hånd i hånd? Som Team Manager på aften/natholdet i Taulov Pakkecenter får du en nøgleposition i hjertet af PostNords pakkeproduktion. Du skaber retning, energi og resultater gennem synlig ledelse og er med til at sikre, at tusindvis af pakker når sikkert og rettidigt frem til vores kunder. Om jobbet Du får ansvaret for den daglige ledelse af medarbejderne på aften/natholdet og for at sikre en stabil drift med høj kvalitet. Du skaber overblik, prioriterer og træffer beslutninger tæt på produktionen - også når tempoet er højt. Du bliver en del af en erfaren og engageret ledergruppe, hvor samarbejde, sparring og fælles resultater er nøgleord. Sammen med dine lederkolleger driver og udvikler du produktionen for både fuldtids- og deltidsmedarbejdere. Din vigtigste opgave er at skabe rammerne for høj performance, stærkt samarbejde og en hverdag, hvor medarbejderne trives og lykkes. Derudover omfatter dine ansvarsområder blandt andet: Udvikling af medarbejdere Motivere og engagere medarbejderne i den daglige drift. Sikre løbende feedback, opfølgning og udvikling af kompetencer. Skabe en kultur præget af ansvarlighed, samarbejde og arbejdsglæde. Optimering af processer og arbejdsgange Udvikle og effektivisere produktionsprocesser i samarbejde med ledergruppen. Sikre et stabilt og effektivt produktionsflow med fokus på kvalitet, sikkerhed og omkostninger. Understøtte den fortsatte digitalisering og udvikling af driften Driftsledelse og administration Følge op på driftens KPI'er og sikre målopfyldelse. Gennemføre ansættelsessamtaler, udviklingssamtaler og performancedialoger. Sikre optimal ressourceudnyttelse. Styrkelse af samarbejde og teamånd Aktivt bidrage til et samarbejdet i ledergruppen bestående af fem Team Managers. Sikre et tæt samspil mellem funktioner og teams, så vi sammen leverer de bedste resultater. Være en synlig og tilgængelig leder, der går forrest og skaber følgeskab. For at lykkes i rollen understøttes du af dygtige driftskoordinatorer og planlæggere, som bidrager med bemandingsplanlægning og driftseksekvering. Taulov Pakkecenter har cirka 270 medarbejdere fordelt på dag-, aften- og nathold. Som Team Manager på aften/natholdet vil din arbejdstid som udgangspunkt være mandag til fredag/lørdag morgen inden for tidsrummet kl. 18.00-05.00. Der indgår søndagsvagter i en rullende plan sammen med dine lederkolleger. Du får stor indflydelse på planlægningen af din arbejdstid i samarbejde med den øvrige ledergruppe. Om dig Vi søger en leder, der kombinerer forretningsforståelse med gode relationelle kompetencer. Du er en holdspiller, som værdsætter samarbejde, loyalitet og fælles succes, og du formår at skabe engagement blandt medarbejdere med forskellige kulturer, baggrunde og erfaringer. Du er nærværende i din ledelse, tydelig i din kommunikation og motiveres af at udvikle både mennesker og forretning. Samtidig trives du med at tage ansvar på tidspunkter, hvor overblik, beslutningskraft og synlig ledelse er afgørende for, at driften lykkes. Vi forestiller os, at du: Har ledererfaring fra logistik-, transport- eller produktionsbranchen. Har erfaring med personaleledelse og medarbejderudvikling. Trives i en driftspræget hverdag med højt tempo og mange interessenter. Har erfaring med aften- eller natarbejde. Arbejder struktureret i din opfølgning på mål og resultater. Har en relevant lederuddannelse eller et ønske om at udvikle dig som leder. Vi tilbyder Et tydeligt ledelsesansvar tæt på både medarbejdere, drift og beslutninger. Mulighed for faglig og personlig udvikling. En god ledergruppe med tæt sammenhold og højt ambitionsniveau. Et dynamisk arbejdsmiljø præget af digitalisering, forbedringer og forandringer. Indflydelse på den daglige drift og på den fortsatte udvikling af pakkecenteret. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Post Danmark og Fagligt Fælles Forbund for arbejdsledere og specialister. Arbejdsstedet er Taulov Pakkecenter, Stakkesvangen 15, 7000 Fredericia. Opstart er efter aftale. Sådan søger du Send din ansøgning senest mandag den 21. september 2026 via ansøgningsknappen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Terminalchef Anne Teilmann Gade Madsen på 30 94 14 28 eller anne.teilmann@postnord.com . Vi glæder os til at høre fra dig.
Findigo hittar jobben och fyller i ansökan. Du klickar Skicka.
Visa jobbet och ansökUrsprunglig annons: emp.jobylon.com